Håndbold » Seneste nyt - arkiv » Maj 2015
NYT FRA HÅNDBOLDAFDELINGEN

Så er håndbold sæsonen 2014/2015 slut. I denne sæson havde vi et U-4/5 hold på 13 drenge/piger, der legede og trænede lidt håndbold en gang om ugen. Dette hold blev trænet af Sonja Eskildsen samt et par hjælpere. Vi havde også et U-8 drenge/piger der var tilmeldt en lille turnering hos JHF. De var 6 spillere, og klarede sig rigtig godt. De blev trænet af Nina Hansen med Johanne som hjælpetræner. For disse to børnehold blev der holdt afslutning fredag 27. marts i Kværs Hallen. Sædvanen tro var der indmarch med fanen forrest. Herefter var der overrækkelse af pokal til årets spiller (alle fik en pokal) samt lidt leg/spil i hallen. Ca. kl. 17.30 var der aftensmad samt kaffe og hjemmebag. En rigtig hyggelig aften, hvor der var mødt 67 op. Rigtig flot.

For damerne og herrerne sluttede sæsonen rigtig godt. Serie 2 og 3 damerne sluttede begge midt i rækken. De blev trænet af Brian Jørgensen og Mogens Holm med Sonja som holdleder på serie 2 damerne.  Serie 1 herrerne sluttede på en anden plads, kun 2 point fra første pladsen og dermed kvalifikationskampe om at komme op i jyllandsserien. Herrerne blev trænet af Jan Hansen og holdleder var Frank Telling. Serie 3 herrerne sluttede på en sidste plads, dog kun få point fra en plads midt i rækken. Holdleder på serie 3 herrer var Hans Lenger. Afslutningsfesten for damer og herrer fandt sted fredag den 10. april på Kværs forsamlingshus. Edith og Gitte havde lavet 3 dejlige retter mad, kaffe og småkager samt natmad. Årets spiller hos serie 3 damer blev Rita Bøhnke og årets fighter/Rookie blev Malene Dorow. Hos serie 2 damer blev årets spiller Christina Post og årets fighter blev Marianne Kock. Hos begge herrehold blev årets spiller Brian Jørgensen, årets fighter blev Michael Kristensen og årets kammerat blev Bjørn Philipsen. En hyggelig aften hvor 38 deltog. Den startede 18.45 og sluttede kl. 03.00.

Trænerne til næste sæson (2015/2016) er: U-4/5 (ikke klar endnu), U-8 Nina og Johanne, serie 2 damer Villy Philipsen, serie 3 damer Mogens Holm, serie 1 og 3 herrer Jan Hansen, holdledere Frank Telling og Hans Lenger.

Bestyrelsen i håndboldafdelingen, vil gerne takke alle trænere, tidtagerne, hjælperne i Biksen, sponsorerne samt det store trofaste publikum. Håber vi ser jer alle igen til efteråret.

Håndboldafdelingen havde generalforsamling mandag den 16. februar kl. 19.00 i Kværshallen. Formanden kunne fortælle at afdelingen har fået et starttilskud på 18.000,- fra hovedforeningen. Herudover havde foreningen solgt lodsedler for Børnehjælpsfonden og tjent 9.380,- kr., man harfået 5.000,- ved støtteforeningen til nye bolde og andre rekvisitter, en spiller havde søgt Carlsbergs Sportsfond og fået 12.000,- til nye bolde, foreningen solgte fyrværkeri mellem jul og nytår, hvor man tjente ca. 10.000,- + en del lager til næste år, hjælp til Bierfesten havde givet 4.500,-, man haraf biksen fået 13.430,- for afvikling af JHF’s finalestævne, Egene Cup samt alle weekend stævner, ligesom en anden spiller har fået sponseret 10 nye håndbolde af et firma. Alle i bestyrelsen, trænere, tidtagere og hjælpere i biksen, har af Super Brugsen i Gråsten fået sponseret en træningsdragt. Nordea Sønderborg og Salon Sanne i Gråsten har sponseret et nyt sæt spillertøj til serie 3 damerne.Foreningen vil gerne sige tak til ALLE for den store opbakning.
Håndboldafdelingen har overtaget OK arrangement i samarbejde med Super Brugsen. Håndboldafdelingen vil igen mellem jul og nytår sælge fyrværkeri, denne gang med produkter fra Ålborg Fyrværkeri. 
Kassereren kunne meddele at der var en beholdning på kr. 34.347,93 pr. 31. december 2014, men der manglede at blive betalt anden rate til JHF ca. 17.000,- samt 6.000,- til trænere.
På valg til bestyrelsen var Allan Philipsen, Sonja Eskildsen og Micahel Larsen, alle var villig til genvalg. Alle genvalgt. Foreningen fik også 2 suppleanter, Frank Telling og Charlotte Hansen, så bestyrelsen er nu fuldtallig med 7 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter. Se navne m.m. under bestyrelse.

Her til sommer vil der være et udendørs damehåndboldhold med i DGI’s turnering, Sonja er kontaktperson. 

Vintersæsonen starter igen op midt august, nærmere i ugeavisen, opslag, Facebook samt her på siden.

 

Med venlig hilsen

Håndboldafdelingen
KTUIF | Avntoftvej 8 | 6300 Gråsten | Tlf.: +45 74659232