Kværs, den 20. november 2018.
Kære alle senior håndboldspillere i KTUIF
I henhold til skrivelsen i fik i august (skulle være delt ud til alle), er datoen for indbetaling af kontingent overskredet (1. nov. 18), så jeg håber i alle har betalt.
For serie 2 og 3 damer er kontingent for efterårssæsonen 500,- kr. og for serie 2 og 3 herrer er kontingent for efterårssæsonen 550,- kr. Betalingen skal ske via KTUIF’s hjemmeside under fanen kontingent. Skulle i have problemer med dette, kan Charlotte Hansen (kasserer) fra serie 2 damer eller Mette Olesen fra serie 3 damer hjælpe jer. I nødstilfælde skal der indbetales til Sydbank, reg.nr. 8060, kontonr. 0001253927, husk at skrive navn. Se skrivelse opslagstavlen.
Praktiske oplysninger/nyheder:
- 7 personer har hjulpet ved servering, opsætning og oprydning under Bierfesten, hvilket har givet 3.500,- kr. til håndboldafdelingen. Stor tak til jer hjælpere.
- Hjælp til at sælge OK benzinkort, OK mobil og OK El i SuperBrugsen Gråsten, kontakt Sonja Eskildsen. Vi fik i år ca. 15.000,- kr. Stor tak til jer der hjælper.
- Bak op om biksen til træning og alle vore hjemmekampe, vi får 50% af salget til håndboldkassen. Stor tak til Marie, Calle, Alfred og Inga for deres hjælp i Biksen.
- HUSK at købe fyrværkeri til nytår hos Håndboldafdelingen, I år sælger vi igen fra butikken ved Hedegaard A/S (den store forretning) på Søndertoft i Kværs. Vi sælger i dagene 28., 29. og 30. december fra kl. 10.00 til 17.30 og 31. december fra kl. 10.00 til 13.00. Fyrværkeriet der sælges er igen fra NORDIC, en del af Ålborg fyrværkeri. Der gives 20 % på alt der forudbestilles. Så snart vi får kataloget, vil det blive lagt ind på KTUIF’s hjemmeside. Nærmere følger.
- Onsdag den 19. december vil der fra kl. 18.30 være fællestræning/julehygge. Efter træningen ca. kl. 20.00 vil håndboldafd. være vært ved lidt gløgg og æbleskiver.
Håndboldafdelingen
/HL
|
|
|